Jeg fik en uimodståelig trang til å male den hellige Klara af Assisi, Santa Chiara på italiensk.
På mit forrige ikonkursus havde en af deltagerne valgt at male nettop Klara.
Der fantes ikke mange ikoner jeg ville anbefale som forlæg, men vi fandt en til sidst som var ok.
Ikonen som blev malet var rigtig flot, og nærmere læsning og snak om Klara , skærpede min interesse for denne helgen som jeg stort set ikke kendte noget til . Hun var meget velhavende, men hun gav alt ejede væk og viede sit liv til Gud.
Nu er jeg gået i gang med forberedelserne til det som bliver en ikon af St. Klara. Undervejs har jeg lyttet og fulgt min intuition.
Og her er min stregtegning …
Jeg ser frem til at gå rigtig i gang, men det bliver først i morgen.
Jeg er ikke helt tilfreds med hænderne, har lidt problemer med størrelsen, tegner dem hele tiden for små. Det bliver rettet undervejs.
Om St.Klara:
Santa Chiara, den hellige Klara eller Clara, blev født i Assisi i 1193 eller 1194 som det første barn i den rige familie Offreduccio.
Den unge pige nægtede at forlove sig og blive gift og i 1210 henvendte hun sig til San Francesco, som også stammede fra Assisi og som sammen med en lille gruppe tilhængere boede ved Porziuncola-kapellet ved Kirken Santa Maria degli Angeli.
I 1212 aflagde Chiara sine klosterløfter om lydighed, kyskhed og fattigdom overfor San Francesco. Hendes lange hår blev klippet kort og hun modtog Franciskanernes kutte som sin nye klædedragt, hvorefter hun flyttede ind hos Benediktinerne ved San Paolo og senere i klosteret i Assisi, hvor hun fik selskab af sine søstre Agnese og Beatrice og af moderen Ortolana.
Santa Chiara grundlagde, efter San Francesco‘s anvisninger, den kvindelige gren af Franciskaner-ordenen “Le Sorelle Povere”, som efter hendes kaldes “Le Clarisse”. Denne Orden tog bopæl i klosteret ved Kirken San Damiano, hvor nonnerne levede i klausur og den yderste fattigdom.
Som San Francesco havde forfattet en klosterregel for sine “frati minori”, nedskrev Santa Chiara en lignende klosterregel for nonnerne og denne blev godkendt af Pave Innocens IV i 1253. Den kaldes “den anden regel”, “Seconda Regola”, og nonne-ordenen derfor “Secondo Ordine Francescano”.
Santa Chiara boede resten af sit liv i Convento di San Damiano, hvor hun levede et intenst religiøst liv som abbedisse. Det fortælles, at hun i 1241 havde held til at bortjage de saracenske tropper, som Kejser Frederik II havde sendt mod det guelfiske parti i Assisi, ved at holde hostie-skrinet frem mod dem.
Da San Francesco døde i 1226 lykkedes det Santa Chiara at få udvirket, at Klosterets gitterdør blev åbnet, således at hun og de andre nonnerne kunne få et sidste glimt af den afdøde. Det fortælles også at helgeninden i et syn så “billeder” fra San Francesco‘s begravelse i Kirken Santa Maria degli Angeli som malet på væggen i Kirken San Damiano. Santa Chiara er derfor blevet skytshelgen for fjernsynet.
Santa Chiara døde den 11.august 1253 og ved begravelsen deltog Paven og hans følge. To år efter helgenkårede Pave Alexander IV hende med sin “Bolla Claris”. Hun fejres på sin dødsdag den 11.august.
Udover at være skytshelgen for fjernsyn er Santa Chiara også beskytter af syersker, vaskepiger, forgyldere, strygepiger og blinde. Hun fremstilles ofte i sin enkle sorte og brune franciskaner-kutte, nogle gange med tegnet på sin abbedisse-værdighed eller med et hostie-skrin, en lilje, et kors eller en lampe.
Allerede på et tidligt tidspunkt viedes der i Via della Suburra i Rom en lille kirke til Santa Chiara og der opstod også flere klostre til hendes nonneorden.
Sakset fra www.annasromguide.dk
1 Kommentar
bodilpoulsen · 25. marts 2018 kl. 11:17
Hej
Den 24. marts 2018 kl. 15.28 skrev Kursus i ikonmaling – Galleri St. Helene :
> 1annemarie posted: “Jeg fik en ubendig trang til Ã¥ male den hellige Klara > af Assisi. PÃ¥ mit forrige ikonkursus havde en af deltagerne valgt at male > nettop Klara. Der fantes ikke mange ikoner jeg ville anbefale som forlæg, > men vi fandt en til sidst som var ok. Ikonen som b” >