Sct. Peter

Peter, (lat. Petrus), opr. Simon, 1. årh. e.Kr., søn af Jonas eller Johannes, if. NT førstemanden blandt Jesu tolv disciple og senere blandt apostlene. I evangelierne optræder han fx ofte som talsmand for disciplene over for Jesus (fx Mark. 8,32; 9,5).

Ligesom broderen Andreas var Peter (dvs. Simon) oprindelig fisker i Galilæa, men blev kaldet af Jesus til at forlade sit arbejde og give sig i følge med ham (Mark. 1,16-20); navnet Peter (aramæisk Kefas, ‘klippe’) fik han muligvis ved den lejlighed (Joh. 1,42; Matth. dog 16,18: “og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke”). I de synoptiske evangelier (Matth., Mark. og Luk.) er Peter den første, der bekender Jesus som Messias. Alle fire evangelier fortæller om Peters tre gange gentagne fornægtelse af Jesus, som Jesus selv havde forudsagt (“før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange”, Matth. 26,34).

Ifølge overleveringen (Luk. 24,34; 1.Kor. 15,5) var Peter den første, for hvem den opstandne Jesus viste sig. Formodentlig har Peter spillet en central rolle i samlingen og grundlæggelsen af den ældste menighed i Jerusalem, hvis leder han i en årrække var (Ap.G. 2-12). Også Paulus kom til at kende Peter personligt (Gal. 1,18-19), og den aftale synes tidligt at være indgået mellem dem, at Peter skulle være jødernes apostel og Paulus hedningenes (jf. Gal. 2,7-8). Det kom en overgang til et brud og åbent opgør mellem Peter og Paulus i Antiochia, Syriens hovedstad (Gal. 2,11ff.), men det har næppe været så definitivt, som man ofte har hævdet.

Som apostel var Peter vidt berejst, og han havde sin kone med på rejserne (1.Kor. 9,5; jf. Mark. 1,29-31). Ifølge Joh. 21,15ff. forudsagde den opstandne Jesus Peters senere martyrdød; den fandt ifølge traditionen sted under kejser Nero ca. 65 i Rom, hvor han skal være blevet leder af den romerske menighed og ifølge den romersk-katolske opfattelse den første pave.

Han skal være blevet begravet, hvor Peterskirken nu ligger; udgravningerne under kirken kan dog næppe tolkes som en entydig bekræftelse herpå. Ifølge traditionen blev han efter eget forlangende korsfæstet med hovedet nedad, idet han ikke anså sig værdig til at blive henrettet på samme måde som Jesus (peterskors).

Denne ikon har jeg malet på i nogle uger, men nu er den endelig færdig. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet, han er præcis så mild som jeg havde tænkt. Min lærer, professor dr. George Kordis, har godkendt resultatet, som var afslutningsopgaven på 2nd. semester

Nu skal ikonen få lov til at pryde væggen i mit Galleri et stykke tid – indtil der kommer besøgende som gerne vil tilbyde den et nyt hjem!


2 Kommentarer

Marie Ek Lipanovska · 15. januar 2021 kl. 16:26

Så fin den blev. Jag tycker mycket om att Petrus ser mild ut och att det verkar som om han ska kliva ut ur ikonen. Härligt! Kram Marie

    anne · 15. januar 2021 kl. 17:40

    Tak kæreste Marie! Sådan var meningen- han vender sig virkelig til os, og kommer os i møde..
    😘

Skriv et svar til Marie Ek Lipanovska Annuller svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *