Galleri Sankt Helene

Madre della Consolazione

Galleri St. Helene har haft åbent hver dag denne uge, og hver dag har der været en del  besøgende.  Enkelte dage har Eskild Tjalve, som udstiller her indtil den 10. juli også været til stede, og arbejdet på sin nye Maria.

Og jeg har hver dag arbejdet på min nye ikon – og det har været dejligt!

2 slags Maria

 

I dag, lørdag er det næst sidste dag med denne udstilling.  Der har været flere gæster forbi, rigtigt dejligt og overraskende har det været at få besøg af   gode venner. Tak til Hanne, Hannah, Trine og Inge-Lise!

Jeg havde tænkt at denne ikon ikke skulle have guld på, men farvede, malede glorier.

Nu viser det sig at der slet ikke skal glorier på i gjengs forstand, med bare deres aura som jeg ser det. Sådan kom det til at se ud:

Nu skal der arbejdes videre på ansigter og hænder og fødder.. der er heldigvis stadig nok at tage sig til.

Dette var en rigtig god indledning på weekenden.

I morgen bliver Eskild Tjalves udstilling taget ned. Næsten halvdelen af billederne er solgt.

Det har været til stor inspiration at have været omgivet af så smukke billeder.  Men det bliver også godt at få mine egne tilbage fra hovedhuset…

God weekend!

 

 

 

 

Exit mobile version