Site icon Galleri Sankt Helene

Opdatering af min hjemmeside – og kvinden ved Sykars brønd

Maria Eleousa

byzantine icon

Dagen i dag er gået med at opdatere min hjemmeside, sætte et ekstra kursus op og redigere og publicere de nye kursusdatoer for ikonkursus i Galleri St. Helene. Jeg har i snart et år døjet med problemer med min nye bærbare computer, den officepakke som blev installeret, kunne ikke arbejde sammen med mine gamle dokumenter, i alle fald kunne jeg ikke finde ud af det. Det umuliggjorde at få printet mine brochurer med kursusdatoer mv. Det har været lidt af en prøvelse. Nu er det problem løst og jeg er meget lettet over det! Min foldebrochure er printet ud og klar til omdeling.

Jeg arbejder stadig med denne nye hjemmeside, som mangler en hel del i at fungere optimalt. Jeg er godt klar over at det er min manglende kunnen som muligvis (!) er skyld i mine problemer, men det får tage den tid det tager.

Hvorom alting er, så er brochurerne nu printet ud, og kursusdatoer redigeret. Glædeligt at flere hold er fyldt op allerede nu! Jeg glæder mig til at tage hul på det nye år, og alle de glæder året indeholder til mig, en glæde jeg ser frem til at dele med – ja alle!

En af dagene får jeg også sat datoer på de kommende temalørdage i Galleriet, godt jeg er tålmodig…

Mit næste projekt bliver at påbegynde ikonen Jesus og den samaritanske kvinde ved brønden i Sykar. Tegningen er påbegyndt, jeg skal bare videre med den. Den vil blive tema for kurset i november. Min gode ven Marie Ek Lipanovska har lavet en video med sine betragtninger om denne møde – du kan lytte med her:

Godt nyt år ønsker jeg mine læsere!!

Exit mobile version