Jeg tænkte jeg i dag skulle male mindst 3 nye ansigter færdig. Det er det ikke blevet til, det tager langt mere tid end jeg var klar over. Jeg nåede kun 2 nye ansigter, og nogle hænder. Miniaturemaler bliver jeg aldrig!
Meget af tiden (mens jeg var i gang med ansigterne) har jeg tænkt over hvordan Judas Iskariot egentlig så ud, hvordan så de andre på ham, var han skyldig i noget som helst i virkeligheden? På utallige ikoner er han den eneste som ikke har glorie, altså – sådan skal det ikke være her hos mig. Vi er alle et, vi er alle Guds børn, også Judas. Blev han i virkeligheden brugt som prugelknabe? Og indvilligede han i det selv? Vi ved det ikke med sikkerhed. Han er under alle omstændigheder tilgivet.
og her kan I se, hvordan han kom til at se ud, jeg ved ikke helt hvorfor han kom til at se en smule for alvorlig ud. Lad os se om det varer ved!