Galleri Sankt Helene

Ikonplader belagt med papir

I dag bliver de nye plader færdige. De har fået et sidste lag med papir, med en lim som er en smule svagere en de foregående. Nå de er tørre, mangler jeg kun at skære kanterne præcist til med en skalpel. Så skulle de være færdige til at blive fyldt med smukke ikoner!

Jeg har taget en ufærdig ikon frem, som har ligge pakket væk i et par år efterhånden, og det er egentlig en skam. Hvordan kan det være den ikke er blevet færdig mon?

Ja, det hele er startet med at jeg simpelthen ikke var i stand til at male den “efter forskriften”, dvs. Jesus med de tolv disipler, altså de 12 som vi normalt kender dem. Jeg blev nødt til at have Maria Magdalena med, og jeg placerede hende ved siden af Jesus. Det var der mange som havde en meget bestemt mening om.

Så lang tid har det taget mig at blæse på hvad “de kloge” siger, og nu skal denne ikon laves færdig – med Maria Magdalena ved siden af Jesus selvfølgelig.

Den har ligget så længe at disiplernes glorier er oxideret, de var belagt med hvidguld/sølv, men de skal nok alle få nyt guld på magen til Jesus…

Exit mobile version